Summit Entertainment har bekræftet, at “[url=/film/twilight-saga-breaking-dawn-the]The Twilight Saga: Breaking Dawn[/url]”, det fjerde kapitel i sagaen om de forpinte teenage-vampyr-emo’er, vil blive delt i to film.

Den første film får efter planen premiere i USA 18. november 2011.

Begge film instrueres af Bill Condon, der tidligere bl.a. har stået bag “[url=/film/dreamgirls]Dreamgirls[/url]”.

Melissa Rosenberg, der også skrev de tre foregående film i serien baseret på Stephenie Meyers bøger, skriver manuskript til de to film.

“The Twilight Saga: Breaking Dawn” afslutter “Twilight”-filmserien, men der har været snak om en mulig spin-off, som vil fokusere på Bree Tanner – en “nyfødt” vampyr, der introduceres i den tredje film, “[url=/film/eclipse]Eclipse[/url]”.

[url=http://filmz.dk/film/eclipse/trailers/28315]Klik her[/url] for at se et klip med Bree, som bliver syg efter at være blevet bidt.

“Eclipse” kan ses i danske biografer 30. juni.