Nyheden om, at Guillermo Del Toro havde valgt at droppe den længe ventede filmatisering af “[url=/film/hobbitten-del-1]Hobbitten[/url]”, blev mødt med skuffelse blandt mange fans. Men der er muligvis lys forude.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/officielt-guillermo-del-toro-dropper-hobbitten#new]Officielt: Guillermo Del Toro dropper “Hobbitten”![/url].[/i]

“Ringenes herre”-instruktøren Peter Jackson, som indtil nu blot har været tilknyttet “Hobbitten” som producer, udtaler, at han selv muligvis vil være villig til at overtage instruktørstolen.

[i]”Hvis det er det, jeg bliver nødt til at gøre for at beskytte Warner Bros.’ investering, så er det klart en mulighed, jeg vil udforske,”[/i] fortæller Jackson.

Instruktøren tilføjer dog, at det pga. kontraktmæssige forpligtelser over for andre filmstudier måske ikke vil være praktisk muligt – i hvert fald ikke, hvis optagelserne til “Hobbitten” – der i forvejen er blevet udskudt flere gange – skal gå i gang inden for en overskuelig fremtid.

Og selvom Jackson i sidste ende vælger en anden instruktør til jobbet, er det sandsynligt, at den første “Hobbitten”-film først vil være klar i biograferne i 2012. Oprindeligt var planen, da Del Toro blev hyret i 2008, at filmen skulle være klar i år.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/hobbitten-del-1/news]Klik her for at læse flere nyheder om “Hobbitten”[/url][/i].