I anledning af 30 års jubilæet på “[url=/film/star-wars-episode-v-imperiet-slaar-igen]Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen[/url]” har Lucasfilm sammen med online-mediefirmaet [url=http://sendables.jibjab.com/]JibJab[/url] lavet en 2 minutter lang genfortælling af filmen, hvor man selv har mulighed for at spille bl.a. Han Solo, Luke Skywalker og Prinsesse Leia.

Man har således mulighed for at uploade og indsætte billeder af en selv og/eller ens venner i klippet og dele det via e-mail eller på Facebook.

[i]”Findes der nogen bedre måde at fejre ‘Imperiet’s 30 års jubilæum på end at give fans mulighed for at blive en del af historien?”[/i] udtaler Bill Gannon, der er ansvarlig for digitale medier hos Lucasfilm.

Brugen af “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”-videoen er gratis, men hvis man har abonnement hos JibJab (fra 10 dollars og opefter) har man også mulighed for at blive en del af “[url=/film/star-wars-episode-iv-stjernekrigen]Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen[/url]” og “[url=/film/star-wars-episode-vi-jedi-ridderen-vender-tilbage]Star Wars: Episode VI – Jedi-ridderen vender tilbage[/url]”.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/star-wars-paa-vej-paa-blu-ray-med-masser-af-nyt-materiale]”Star Wars” på vej på Blu-ray med masser af nyt materiale[/url].[/i]