Danskerne kan tilsyneladende ikke få nok af den nok mest populære tv-serie i landets historie: “[url=/film/matador-tv]Matador[/url]”.

Således bliver dvd’erne stadig ved med at sælge mange år efter, de første gang blev udgivet, og i sidste uge var “Matador” nummer otte på den officielle danske hitliste over tv-serie-dvd’er. Det skriver Politiken.dk.

I 2005 [url=http://filmz.dk/matador-saelger-over-1-000-000-dvd-er]skrev vi på Filmz[/url], at serien om livet i Korsbæk, der første gang kunne ses på tv for 32 år siden, havde rundet de 1 mio. solgte eksemplarer – et tal, der nu er oppe på hele 2,6 mio. eksemplarer.

[i]”Vi havde ganske enkelt ikke fantasi til at forestille os, at salget kunne blive ved. Men siden DR for cirka et halvt år sendte den såkaldte ‘folkeboks’ på gaden med de 24 afsnit, er der solgt næsten yderligere 200.000 dvd’er,”[/i] siger multimedieredaktør Christian Odd Wiberg fra DR.
[i]
Læs også Filmz-artiklen: [url=http://filmz.dk/artikler/25-dvd-udgivelser-du-boer-eje]25 dvd-udgivelser, du bør eje[/url].[/i]