For et par år tilbage havde “[url=/film/underworld]Underworld[/url]”-instruktøren Len Wiseman gang i en genfortolkning af John Carpenters kultklassiker “[url=/film/flugtaktion-new-york]Flugtaktion New York[/url]”, der dog blev overtaget af Brett Ratner, hvorefter projektet døde ud.

Nu lader det så til, at Kurt Russell-klassikeren om antihelten Snake Plissken endnu engang er ved at blive gjort klar til en genindspilning – dog i denne omgang med “[url=/film/crazies-the-2009]The Crazies[/url]”-instruktøren Breck Eisner ved roret.

Filmen, der også har fået omskrevet sit manuskript af Allan Loeb (“[url=/film/21]21[/url]”), har tidligere haft Gerard Butler tilknyttet rollen som den nye Plissken, men han er ligeledes ikke længere med om bord. Det vides endnu ikke, hvem der skal påtage sig rollen efter Butler.

Den nye version af “Flugtaktion New York” vil blande handlingen fra den originale film samt være en original fortælling om Snake Plisskens oprindelse.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/amber-heard-i-john-carpenters-gyser-the-ward]Amber Heard i John Carpenters gyser “The Ward”[/url].[/i]