Producer Adrian Askarieh (“[url=/film/hitman]Hitman[/url]”) kan til Los Angeles Times afsløre, at Todd Lincoln både skal instruere og producere filmudgaven af “Danger Girl”, der bygger over Wildstorms tegneserie om en gruppe barmfagre kvindelige agenter i sparsom beklædning.

Lincoln har netop færdiggjort “The Apparition” og har også skrevet manuskriptet til den kommende filmudgave af “[url=http://filmz.dk/film/hack-slash]Hack/Slash[/url]”.

Askarieh beskriver selv “Danger Girl”-tegneserien således: [i]”Jeg vil beskrive den som ‘Kill Bill’ møder ‘Jagten på den forsvundne skat’ med holdsamarbejdet i stil med ‘Mission: Impossible’. For de uindviede vil jeg kalde serien for en intelligent, smart, sjov og smukt tegnet hilsen til de sidste 30 års bedste action/eventyrfilm. Det er historien om en fortabt pige, som gennem sine utrolige, røvsparkende eventyr finder sin vej i livet, udvikler sig og hjælper med at redde verden.”[/i]

“Danger Girl” blev skabt af J. Scott Campbell og Andy Hartnell.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/instruktoer-fundet-til-witchblade-filmatiseringen]Instruktør fundet til “Witchblade”-filmatiseringen[/url].[/i]