I anledning af at “[url=/film/toy-story-3]Toy Story 3[/url]” i 3D snart rammer biograferne, har Disney forvandlet de to første “Toy Story”-film til 3D, som snart vil kunne ses i de danske biografer. Det skriver Disney i en pressemeddelelse.

Lørdag 1. maj har “[url=/film/toy-story-3d]Toy Story 3D[/url]” (re)premiere, og ugen efter – lørdag 8. maj – udkommer “[url=/film/toy-story-2-3d]Toy Story 2 3D[/url]”.

Filmene vises i udvalgte biografer ved et begrænset antal forestillinger. Forsalget starter tirsdag 6. april kl. 15.00.

Både billed- og lydside har gennemgået en restaurering og “formatering” til 3D – et arbejde, som filmenes oprindelige skabere har overvåget nøje.

Filmene vises i: CinemaxX København, Palads København, Kinopalæet Lyngby, CinemaxX Århus, Bio City Århus, CinemaxX Odense, Bio City Odense, Bio City Ålborg, Bio City Esbjerg, Bio City Herning og Bio City Randers.

“Toy Story 3” i 3D har dansk biografpremiere torsdag 26. august.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/toy-story-3]Klik her for at læse mere om “Toy Story 3″[/url][/i].