James Camerons “[url=/film/avatar]Avatar[/url]” bliver lanceret på dansk Blu-ray og dvd 27. april – kun få dage efter den amerikanske udgivelse.

Filmz har talt med Marketing Manager Tina Berg fra SF Film, som kan afsløre, at det i forbindelse med den kommende danske udgivelse vil være muligt at vælge mellem to udgaver: en combi-pack med både Blu-ray og dvd og en udgave med blot dvd’en.

Tina Berg fortæller, at combi-pakken vil være tilgængelig til en minimal ekstrapris i forhold til blot dvd-udgaven, så det ikke er en stor investering, selvom man endnu ikke har en Blu-ray-afspiller, men måske påtænker at købe en.

Hun fortæller også, at hun har set det færdige produkt, og at det helt lever op til forventningerne. [i]”Det er meget, meget imponerende,”[/i] siger hun til Filmz og tilføjer, at udgivelsen virkelig viser, hvad Blu-ray-formatet kan.

[i][url=http://filmz.dk/film/avatar]Klik her for at læse mere om “Avatar”[/url][/i].