Dem, der mener, at det står grelt til med ungdommens interesse for videnskab og historie, skal nok få ny næring nu, hvor en ny undersøgelse viser, at 10 % af de britiske skolebørn tror, at Buzz Lightyear fra “Toy Story”-filmene var den første mand på månen.
Blandt de andre forkerte gæt var bl.a. Sir Richard Branson, Lance Armstrong og Luke Skywalker… (korrekt svar: Neil Armstrong).
Undersøgelsen viser også, at 33 % af drengene mente, at Isaac Newton opfandt ilden, mens andre svarede, at han var manden bag DNA, internettet eller USA (korrekt svar: han formulerede tyngdeloven).
Undersøgelsen slår også fast, at jo ældre eleverne bliver, jo mere mister de interessen for videnskab – og bliver i stedet interesseret i showbusiness. 66 % af de 11-15 årige svarede således, at de hellere ville vinde en Oscar end en Nobelpris, mens det for de 9-10-årige kun var 30 %.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/toy-story-3]Klik her for at læse mere om “Toy Story 3″[/url][/i].
