I en morsom, lille video fra Funny or Die giver Stan Lee, der har været med til at skabe et stor væld af superhelte hos Marvel, sit bud på, hvad Oscar-uddelingen mangler: En pris for bedste cameo – uddelt til ham selv naturligvis.

Lee, der har kunnet ses i en lang række Marvel-film, roser specielt sine egne evner som cameo-skuespiller i film som “[url=/film/spider-man-3]Spider-Man 3[/url]”, “[url=/film/incredible-hulk-the]The Incredible Hulk[/url]” og “[url=/film/iron-man]Iron Man[/url]” og kalder skælmsk cameo-skuespil for [i]”den sværeste slags skuespil, der findes”[/i], idet skuespilleren kun har et øjeblik til at efterlade et indtryk.

En video, hvor Stan Lee taler om sin ide, kan ses [url=http://filmz.dk/film/spider-man-3/trailers/24490]her[/url].

[i]Se også resultatet af Filmz-afstemningen: [url=http://filmz.dk/forum/poll/bedste-stan-lee-cameo-41442#new]Bedste Stan Lee-cameo?[/url][/i]