Dette års Oscar-show nærmer sig med hastige skridt, og som altid, når der er tale om live-udsendelser med farverige personligheder, er der mulighed for, at der opstår pinlige og skæve øjeblikke.
Hos [url=http://www.msnbc.msn.com/id/35352995/ns/entertainment-movies/]msnbc.com[/url] har man samlet en række af de mest pinlige Oscar-øjeblikke, der bl.a. tæller:
1. Rob Lowes duet med “Snehvide” i 1989. På daværende tidspunkt var Lowe midtpunkt i en sex-skandale, der omhandlede et sex-videobånd med Lowe og to piger – den ene en mindreårig.
2. David Lettermans Uma/Oprah- og Stupid Pet Tricks-segmenter med Tom Hanks i 1995.
3. Angelina Jolie og hendes lange, intense kys med sin bror, da hun vandt Oscar i 2000. Efterfølgende udtalte Jolie: [i]”Jeg er virkelig forelsket i min bror lige nu.”[/i]
4. Chris Rock og hans lige højre til Hollywoods prominente skuespillere. Bl.a. sagde han, at Jude Law havde været med i hver eneste af de film, han havde set i de sidste fire år. Efterfølgende måtte Sean Penn forsvare Law og udtale, at Law er en af de bedste skuespillere, der er.
Om dette års Oscar-show ligeledes byder på tåkrummende øjeblikke vil vise sig, når den røde løber rulles ud 7. marts.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/avatar-og-lone-scherfigs-an-education-nomineret-til-oscar-for-bedste-film]”Avatar” og Lone Scherfigs “An Education” nomineret til Oscar for bedste film[/url].[/i]
