The Swedish Broadcasting Commission (SBC) har for nyligt lagt sag an mod den svenske fjernsynskanal TV4 for at foretage reklameafbrydelser under de mest spændende højdepunkter i “[url=/film/leon]Leon[/url]” og “[url=/film/doedens-karteller]Dødens karteller[/url]”. Ifølge søgsmålet skulle denne handling nemlig krænke [i]”filmenes værdi og integritet”.[/i]
Retten har allerede givet SBC ret i sagen, men det lykkedes TV4 at appellere, idet de kunne påstå, at filmens lokale distributør havde godkendt afbrydelserne. Sagen blev derpå taget til den svenske regeringsret, der så tog side med SBC.
Tv-kanalen har i forvejen en kontroversiel fortid med upassende reklamepauser under film. Den mest berygtede sag er pausen, der blev lagt ind midt under voldtægtsscenen i “Udflugt med døden”. Som følge af dette har et antal filmskabere længe nægtet at få deres film vist på kanalen.
[i]Hvad synes du om reklamepauserne i filmene på de danske tv-kanaler? Klik på “kommentarer” herunder for at diskutere i forummet.[/i]
