Så kan Spider-Man-fans godt begynde at glæde sig til at se netsvingeren i aktion igen. Sony Pictures har netop annonceret, at det nye reboot vil svinge ind i biograferne 3. juli 2012 – og denne gang i 3D.

3. juli 2012 er også den officielle danske premieredato.

Filmen, som endnu ikke har fået en titel, instrueres af Marc Webb efter et manuskript af James Vanderbilt.

Jeff Blake fra Sony Pictures udtaler i en pressemeddelelse: [i]”‘Spider-Man’ er den ultimative sommer-biografoplevelse, og vi er glade for, at filmskaberne præsenterer det næste kapitel i 3D. Spider-Man er en af de mest populære karakterer i verden, og vi ved, at publikum er spændte og glæder sig til at se Marcs fantastiske vision for Peter Parker og franchisen.”[/i]

Endnu er der ikke fundet en ny skuespiller til rollen som Spider-Man eller skuespillere til filmens øvrige roller.

[i][url=http://filmz.dk/film/spider-man-reboot/news]Klik her for at læse flere nyheder om den nye “Spider-Man”[/url].[/i]