Den første trailer til fantasy-dramaet “[url=/film/ondine]Ondine[/url]”, der har Colin Farrell i hovedrollen, er blevet udsendt og kan ses [url=http://filmz.dk/film/ondine/trailers/23487]her[/url].

Filmen handler om en irsk fisker, der en dag fanger en kvinde i sit fiskenet. Hans liv bliver vendt op og ned, da han bliver forelsket i den mystiske kvinde, som hans datter begynder at tro er en magisk skabning.

Men som med alle eventyr går magi og mørke hånd i hånd, og det skal gå helt galt, før det bliver godt igen.

Udover Farrell medvirker også Stephen Rea og den polske skuespillerinde Alicja Bachleda.

Filmen er instrueret af Neil Jordan, der tidligere har stået bag bl.a. “The Crying Game”, “[url=/film/en-vampyrs-bekendelser]En vampyrs bekendelser[/url]” og “[url=/film/brave-one-the]The Brave One[/url]”.