20th Century Fox og New Regency er gået i gang med at udvikle en helt ny filmfortolkning over den akrobatiske og blinde Marvel-helt Daredevil. Dette sker for at filmselskabet kan beholde rettighederne til figuren, som ejes af Marvel Comics.

Den nye “Daredevil”-film skal produceres af Peter Chernin fra News Corp, mens David Scarpa (“The Day the Earth Stood Still”) er sat til at udarbejde manuskriptet til den nye historie om den blinde, retskafne advokat Matt Murdock, der om natten har et kald som maskeret retfærdighedens hævner, der fortsætter der, hvor retten må give op.

Den tidligere filmatisering fra 2003 blev instrueret af Mark Steven Johnson og havde Ben Affleck i titelrollen samt dennes nuværende kone Jennifer Garner i rollen som lejemorderen Elektra – en rolle, som hun gentog i en spin-off-film om figurens videre historie.

Tegneserien “Daredevil” blev skabt i 1964 af Stan Lee og Bill Everett. Den maskerede helt, som også lyder kaldenavnet Manden uden frygt, fik i første omgang på dansk navnet “Dæmonen”.