James Camerons “[url=/film/avatar]Avatar[/url]” vippede i den forgange uge “[url=/film/titanic]Titanic[/url]” af pinden som den mest omsættende film nogensinde, når man ikke tager højde for inflation, og sci-fi-filmen fortsætter med at lægge afstand til den tidligere rekordindehaver.
De nyeste tal viser, at filmen nu har rundet en ny, magisk grænse og omsat for 2 milliarder dollars på verdensplan! Det svarer til 10,66 milliarder kroner.
I USA ligger filmen i toppen af boxoffice-listen for 7. uge i træk, og om den kan slå “Titanic”s rekord på 15 uger som nr. 1, vil tiden vise.
Hvis man hører til en af de vel efterhånden få, der endnu ikke har fået set “Avatar”, har man stadig mulighed for at se filmen i biografer rundt om i landet.
[i][url=/film/avatar]Klik her for at læse mere om “Avatar”[/url].[/i]
