Instruktøren Tinto Brass, som bl.a. har stået bag den berygtede “[url=/film/caligula]Caligula[/url]”, der skabte chokbølger, da den havde premiere i 1979, vil sandsynligvis skabe ligeså meget omtale, hvis han får held med sit næste filmprojekt.

Hvis man ikke synes, at nutidens pornofilm kommer tæt nok på, er der således godt nyt: Brass vil nemlig lave den første 3D-pornofilm, så udfoldelserne på lagenet kan komme helt ud til publikum.

Filmen vil ifølge Brass bygge videre på historien i “Caligula”, som instruktøren mener blev ødelagt af filmens producent. Filmen omhandler den romerske kejser Gaius Germanicus Caligula og hans udfoldelser, der skildres i grafiske detaljer.

Brass vil gå i gang med filmens manuskript og casting med det samme, og han forventer at kunne starte optagelser i starten af sommeren.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/hustler-laver-pornoversion-af-avatar]Hustler laver pornoversion af “Avatar”[/url].[/i]