Ifølge HollywoodLife.com vil Lindsay Lohan optræde topløs i den kommende “[url=/film/machete]Machete[/url]”, som produceres af Robert Rodriguez.
I den pågældende scene vil man se Lohan nøgenbade – ikke alene, men sammen med 34-årige Alicia Rachel Marek, der i filmen spiller Lohans karakters mor.
Alicia Rachel Marek optræder også nøgen i den falske “Machete”-trailer, der blev lavet til Rodriguez og Quentin Tarantinos “Grindhouse”-projekt, og det ser således ud til, at den pågældende scene vil blive en genindspilning af scenen i traileren.
Traileren med den topløse Alicia Rachel Marek, der boltrer sig i vandet med en anden nøgen skønhed og den knap så skønne Danny Trejo, kan ses [url=http://filmz.dk/film/machete/trailers/23146]her[/url].
“Machete” omhandler en tidligere mexicansk politimand (Trejo), som efter at have været i problemer med narkokongen Torrez (Steven Seagal) må påtage sig et job, som går ud på at snigmyrde den korrupte senator McLaughlin (Robert De Niro).
[i][url=http://filmz.dk/artikler/interview-danny-trejo]Læs også: Lyninterview med Danny Trejo[/url].[/i]
