Tv-selskabet CW har erhvervet sig rettighederne til en opdateret genindspilning af Luc Bessons berømte actionthriller “[url=/film/nikita]Nikita[/url]”. Projektet vil fungere som et pilotafsnit til en ny tv-serie.
McG (“[url=/film/terminator-salvation]Terminator Salvation[/url]”) skal fungere som executive producer på den nye version.
Den oprindelige franske film fik premiere i 1990 og havde Anne Parillaud i titelrollen som en dødsdømt kvinde, der får ny identitet og derpå bliver trænet som lejemorder for en hemmelig organisation. Filmen blev genindspillet til det amerikanske marked i 1993 med filmen “Kodenavn: Nina”, der havde Bridget Fonda i hovedrollen.
Filmen blev ligeledes omsat til den amerikanske tv-serie “Nikita”, der kørte fra 1997 til 2001.
I den nye fortolkning dropper Nikita sin loyalitet til sin organisation og går under jorden, hvorefter en ny lejemorder trænes op for at erstatte hende.
