Sam Worthington, der er blevet det helt store navn i Hollywood efter film som “[url=/film/terminator-salvation]Terminator Salvation[/url]” og “[url=/film/avatar]Avatar[/url]”, er i forhandlinger om at påtage sig rollen som selveste Dracula i Universal Pictures’ “[url=/film/dracula-year-zero]Dracula: Year Zero[/url]”, et historisk vampyrepos, der skal instrueres af Alex Proyas.

Filmen udforsker Draculas oprindelse ved at blande vampyrmytologi med den sande historie om den rumænske fyrste og hærfører Vlad Ţepeş fra det 15. århundrede.

Fortællingen vil skildre Dracula som en fejlbarlig helt i en tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig midt i den mørke middelalders krige og magi.

Alissa Phillips fungerer som executive producer på projektet, der endnu ikke har fået fastsat en startdato.

“Dracula: Year Zero” har længe været i støbeskeen, eftersom projektet blev annonceret tilbage i 2006, men nu lader det til, at filmen endelig snart kan gå i produktion.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/alex-proyas-instruktoer-paa-dracula-year-zero]Alex Proyas instruktør på “Dracula: Year Zero”[/url].[/i]