I august sidste år forlød det, at den kommende genindspilning af “[url=/film/gremlins]Gremlins[/url]” ville fremtrylle de farlige og komiske Gremlins-monstre i CGI, og det ser nu ud til, at de også vil slå sig løs i 3D.

Beslutningen om at benytte tidens hotteste biografteknologi – som ikke mindst med “[url=/film/avatar]Avatar[/url]” er blevet populær – er blevet taget, efter at instruktøren Joe Dantes 3D-film “The Hole” har fået gode anmeldelser.

Dante stod bag de to originale film og vil efter sigende også stå bag kameraet på den kommende genindspilning.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/ny-gremlins-film-nu-med-cgi-gremlins]Ny “Gremlins”-film – nu med CGI-gremlins[/url].[/i]