Konceptet bag Danmarks Radios hitserie “[url=/film/forbrydelsen-tv]Forbrydelsen[/url]” er blevet bragt til USA, hvor der er blevet bestilt en ny serie baseret på den danske tv-krimi.

Projektet er blevet kørt i stilling af den danske producer Mikkel Bondesen, der også står bag den amerikanske serie “Burn Notice”.

Det er kabelkanalen AMC, der har købt serien, som vil komme til at hedde “The Killing”. Grundstenen i serien vil være det samme som i “Forbrydelsen”, hvor man følger både politiets efterforskning, ofrets familie og borgmesterens medarbejdere.

“The Killing”, der vil udspille sig i den amerikanske by Seattle, bliver skrevet af Veena Sud, som har skrevet for politiserien “Cold Case”.