I et interview med MTV kunne Harrison Ford fortælle, at han forventer, at “[url=/film/indiana-jones-5]Indiana Jones 5[/url]” kan blive en realitet inden for overskuelig fremtid, så det ikke bliver nødvendigt at lave den i en rullestol.
Ford, der fylder 68 år til sommer, fortæller, at George Lucas [i]”arbejder på en idé, og hvis det bærer frugt, er vi alle meget interesserede i at lave en film til.”[/i]
Ford har tidligere omtalt Lucas’ ide som [i]”skør, men fantastisk,”[/i] men vil derudover ikke kommentere ideerne til filmen.
Dog fortæller han, at han gerne vil gå dybere ind i forholdet mellem Indy og hans søn Mutt, og at det kunne være interessant at krydre filmen med scener fra Indy og Marions ægteskab.
Harrison Ford er næste gang aktuel i dramaet “[url=/film/extraordinary-measures]Extraordinary Measures[/url]”, hvor han spiller overfor Brendan Fraser og Keri Russell. Filmen kan ses i danske biografer 8. april.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/harrison-ford-glaeder-sig-til-indiana-jones-5]Harrison Ford glæder sig til “Indiana Jones 5″[/url].[/i]
