Den norske film “[url=/film/frihedskaemperen-max-manus]Frihedskæmperen Max Manus[/url]”, der har premiere i dag, omhandler modstandsmanden Max Manus, som tager kampen op mod de besættende tyske styrker under Anden Verdenskrig.

De danske anmeldere er særdeles enige om filmens styrker og svagheder – Politiken mener, at [i]”Filmen markedsføres som Norges svar på ‘Flammen og Citronen’… Men på mange måder er filmen om Max Manus en langt mere helstøbt film end sin danske forgænger.”[/i]

Også Berlingske Tidende sammenligner med den danske “Flammen og Citronen”, men bemærker, at den norske pendant er [i]”mere enkel og langt mere gribende.”[/i]

Filmz’ anmelder skriver, at [i]”Det er gammeldags, naivt og nationalromantisk, men samtidig er det fantastisk flot udført og ganske spændende…” [/i]

[url=http://filmz.dk/film/frihedskaemperen-max-manus]Klik her[/url] for at læse flere citater fra Ekstra Bladet og Fyens Stifttidende og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Frihedskæmperen Max Manus”.

[i]Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere:[/i]

“[url=/film/did-you-hear-about-the-morgans]Did You Hear About the Morgans?[/url]” – Romantisk komedie med Hugh Grant og Sarah Jessica Parker. Ekstra Bladet skriver: [i]”Letbenet og gumpetung… en omgang fladtrampede genbrugsvittigheder…” [/i]

“[url=/film/men-who-stare-at-goats-the]The Men Who Stare at Goats[/url]” – Skæv komedie med George Clooney og Ewan McGregor. Politiken skriver: [i]”… en slingrende rute med udvalgte oaser af genial humor.”[/i]

“[url=/film/planet-51]Planet 51[/url]” – Animationsfilm om en omvendt ruminvasion. Filmz skriver: [i]”… langt fra de højder for animationsfilm, som Pixar har sat de sidste 10-15 år…”[/i]