Det kommer ikke som den store overraskelse, at “[url=/film/wrestler-the]The Wrestler[/url]”-instruktøren Darren Aronofskys “[url=/film/robocop-2010]RoboCop[/url]”-genindspilning er blevet lagt på is, eftersom filmen for længst har overskredet den dato, hvorpå den burde være gået i produktion.

Tilsyneladende skyldes skrinlægningen uenighed mellem studiet bag filmen, MGM, og Aronofsky om, hvorvidt den nye version af 80’er-klassikeren skal være i 3D eller ej.

Aronofsky, der ikke bryder sig synderligt om computereffekter, 3D eller andre “unaturlige” midler, har sat sig imod MGM’s ønske om, at filmen skal være i 3D, og derfor har studiet efter sigende lagt filmen på is på ubestemt tid.

[i]Læs også: [url=http://filmz.dk/artikel-kommende-science-fiction-remakes]Artikel: Kommende science fiction-remakes[/url].[/i]