Den kommende actionfilm “[url=/film/legion]Legion[/url]” har allerede været genstand for heftig hype og diskussion på nettet – ikke mindst i i Filmz’ [url=http://filmz.dk/lang-red-band-trailer-til-den-guddommelige-thriller-legion/page1]forum[/url], hvor [i]”Glæder mig som en lille hund!”[/i] og [i]”Paul Bettany ser ud til at sparke røv i den film”[/i] var nogle af kommentarerne, da filmens trailer blev lanceret i august.

Nu er det første, actionfyldte klip kommet online, hvor ærkeenglen Gabriel (Kevin Durand) slås mod ærkeenglen Michael (Paul Bettany). Klippet kan ses [url=http://filmz.dk/film/legion/trailers/22416]her[/url], hvor man også kan finde et nyt tv-spot samt filmens tidligere udsendte trailer.

Filmen skildrer, hvad der sker, da Gud mister sin tro på menneskene og sender sine legioner af engle af sted for at udslette alle på Jorden.

Menneskehedens eneste håb hviler i en lille broget gruppe, der med en helt særlig nyfødt har forskanset sig ved et spisested ude i ørkenen, og som får hjælp af ærkeenglen Michael, der har en forkærlighed for automatvåben.

“Legion” står til at få dansk biografpremiere 19. maj.