Paramount Pictures har hyret instruktøren Pierre Morel (“[url=/film/taken]Taken[/url]”) til at stå bag den nye filmatisering af Frank Herberts science fiction-epos “Dune”, efter at instruktøren Peter Berg (“[url=/film/hancock]Hancock[/url]”) har forladt projektet.

Tidligere har bl.a. Neil Marshall (“[url=/film/doomsday]Doomsday[/url]”) og Neill Blomkamp (“[url=/film/district-9]District 9[/url]”) været på tale til at sidde i instruktørstolen.

“Dune” blev første gang filmatiseret i 1984 af David Lynch og havde Kyle MacLachlan i hovedrollen. Filmen var ingen succes – hverken kritisk eller kommercielt. Desuden producerede Sci-Fi Channel i 2000 en mini-serie baseret på romanen.

Pierre Morel har planer om at lave en film, der er meget tro mod Frank Herberts bog.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/peter-berg-om-den-nye-stort-opsatte-dune]Peter Berg om den nye stort opsatte “Dune”[/url].[/i]