[i]SPOILER: Bemærk, at nedenstående tekst indeholder en mindre spoiler, hvis du endnu ikke har set “Avatar”.[/i]

James Cameron optog en længere sexscene til “[url=/film/avatar]Avatar[/url]” mellem Jake Sullys (Sam Worthington) avatar og Ney’tiri (Zoe Saldana), men for at filmen kunne bibeholde en PG 13-rating, blev den beskåret.

[i]”Vi havde lavet den og skar den ud,”[/i] fortæller Cameron. [i]”Så den vil kunne ses på special edition-dvd’en, hvis du vil se, hvordan de har sex.”[/i]

Zoe Saldana kunne yderligere forklare, hvordan alienracen folder sig ud på de udenjordiske lagener: [i]”Hvis du synkroniserer med din banshee, og du synkroniserer med et træ, hvorfor ikke synkronisere med en person? Jeg føler næsten, at du vil have den mest fantastiske orgasme…”[/i]

“Avatar” havde premiere 18. december og kan lige nu ses i landets biografer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/de-danske-anmeldere-om-avatar-storslaaet-visuel-oplevelse]De danske anmeldere om “Avatar”: Storslået visuel oplevelse[/url].[/i]