Avisen Valley Independent Sentinel rapporterer, at Antoine Fuqua vil starte optagelser til sin kommende thriller “[url=/film/prisoners]Prisoners[/url]” i Derby og Shelton, Connecticut til februar.
“Prisoners” omhandler kidnapningen af en tømrers (Mark Wahlberg) 6-årige datter og hendes veninde. Faderen krydser klinger med den unge betjent (Bale), der leder efterforskningen. Men da faderen føler sig svigtet af efterforskningen, forsøger han selv at fange den mand, han mistænker for at stå bag forbrydelsen.
Udover Wahlberg og Bale skulle også Hugh Jackman være sat i forbindelse med filmens rollebesætning.
Wahlberg og Bale vil desuden snart kunne ses overfor hinanden i David O. Russells “[url=/film/fighter-the]The Fighter[/url]”.
