Summit Entertainmant har udsendt det første officielle billede fra “[url=/film/eclipse]Eclipse[/url]”, det tredje kapitel i den populære “Twilight”-franchise. Billedet kan ses i fuld størrelse [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/eclipse-53532#new]her[/url].

I filmen kommer Bella atter i farezonen, da Seattle hjemsøges af en række mystiske drab, og en ondsindet vampyr fortsætter sin jagt på hævn. Midt i det hele er Bella tvunget til at vælge mellem sin kærlighed til Edward og venskabet med Jacob – vel vidende, at hendes beslutning kan risikere at antænde kampen mellem vampyrer og varulve.

Kristen Stewart, Robert Pattinson og Taylor Lautner er tilbage i filmens hovedroller.

“Eclipse” kan ses i danske biografer 30. juni.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/twilight-saga-breaking-dawn-bliver-maaske-delt-i-tre]”Twilight Saga: Breaking Dawn” bliver måske delt i tre[/url].[/i]