Filmz har tidligere skrevet om, at Peter Jackson har haft “Ringenes herre” på Blu-ray hjemme til godkendelse, men han kunne dengang ikke give nogen præcis udgivelsesdato.

Denne har Warner Home Video nu afsløret – Blu-ray-boksen bliver udgivet 6. april 2010.

Boksen, som kommer til at bestå af 9-disks, vil indeholde biografversionerne af de tre film og digitalkopi af hver film samt tre bonus-disks. Bonus-diskene vil være i standard-definition og på almindelige dvd-skiver.

Warner Home Video udtaler, at de udvidede “Extended Cut”-udgaver af de tre film vil blive udgivet på Blu-ray på et senere tidspunkt.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/peter-jackson-om-ringenes-herre-paa-blu-ray-det-ser-fantastisk-ud]Peter Jackson om “Ringenes herre” på Blu-ray: “Det ser fantastisk ud”[/url].[/i]