Walt Disney Pictures har udsendt endnu en plakat til deres kommende, stort opsatte eventyrfilm “[url=/film/prince-of-persia-the-sands-of-time]Prince of Persia: The Sands of Time[/url]”, der bygger over Ubisofts populære computerspil.

Plakaten, der viser Jake Gyllenhaal som den heltemodige prins Dastan, kan ses i filmens [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/prince-of-persia-sands-of-time-48085/image/48496#new]galleri[/url].

“Prince of Persia: Sands of Time” foregår i det gamle Persien, hvor prins Dastan må slå sig sammen med den hårdtslående og eksotiske prinsesse Tamina (Gemma Arterton) for at forhindre en ondskabsfuld adelsmand i at erhverve sig Tidens sand. Tidens sand er en gave fra guderne, der kan skrue tiden tilbage og give dens ejer mulighed for at herske over verden.

I filmen, der efter planen skulle være den første i en hel franchise om den persiske prins’ eventyr, medvirker desuden Alfred Molina og Ben Kingsley.

Det danske publikum kan opleve filmen på det store lærred 13. juli.