Optagelserne til “[url=/film/predators]Predators[/url]” er i fuld gang, og instruktøren Nimród Antal bekræfter nu overfor ComingSoon.net, at den kommende film bliver lavet med henblik på en R-rating, hvilket betyder, at den i USA vil blive forbudt for unge under 17 år, der ikke er i følgeskab med en voksen.
Den seneste Predator-film – “[url=/film/aliens-vs-predator-2]Aliens vs. Predator 2[/url]” – fik ligeledes en R-rating, mens den første “[url=/film/alien-vs-predator]Alien vs. Predator[/url]” fik en PG 13 – forbudt for børn under 13 år.
Om muligheden for, at Arnold Schwarzenegger vil medvirke i en cameo, siger Antal: [i]”Det vil tiden vise. Vi må vente og se, men vi prøver at holde os tæt op ad originalen mht. monstret og atmosfæren og filmens tone, men vi prøver samtidig at lave noget nyt og nutidigt og friskt.”[/i]
Nimród Antal er næste gang biografaktuel med kupfilmen “[url=/film/armored]Armored[/url]”, som kan ses i biograferne herhjemme 11. marts.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/adrien-brody-som-menneskejaeger-i-predators]Adrien Brody som menneskejæger i “Predators”[/url].[/i]
