Nordisk Film har udsendt en teaser-plakat til Per Flys “[url=/film/kvinden-der-droemte-om-en-mand]Kvinden der drømte om en mand[/url]”, der viser Sonja Richter, som sidder overskrævs på en nøgen kvinde.
Plakaten kan ses i fuld størrelse [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/kvinden-der-droemte-om-en-mand-52071/image/48244#new]her[/url].
“Kvinden der drømte om en mand” omhandler den unge, smukke K, som plages af en tilbagevendende drøm om en fremmed mand. På en arbejdsrejse som modefotograf møder hun manden fra sin drøm. Og hendes ellers perfekte liv med sin elskede Johan, deres fællesbarn og et succesfuldt job trues af en skæbnesvanger og mystisk dragende forelskelse mellem to fremmede mennesker.
Forelskelsen udvikler sig til en besættelse, og da drømmen blander sig med virkeligheden, får deres møde fatale konsekvenser for fremtiden.
Filmen kan ses i biograferne 21. januar.
