“[url=/film/new-moon]New Moon[/url]” har i de seneste dage slået rekorderne for største midnatsvisning og største premieredag, men filmen formåede ikke at sætte tænderne i den eftertragtede rekord som største åbningsweekend.

Rekorden bibeholdes af “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]”, der sidste år omsatte for 158 mio. dollars i USA i premiereweekenden.

“New Moon” har dog overtaget 3. pladsen på listen over største premiereweekender, hvor den med 141 mio. dollars vipper “[url=/film/pirates-of-the-caribbean-doed-mands-kiste]Pirates of the Caribbean: Død mands kiste[/url]” af pinden. På 2. pladsen finder man “[url=/film/spider-man-3]Spider-Man 3[/url]” med 151 mio. dollars.

“New Moon” har uden for USA omsat for 118 mio. dollars i weekenden og har dermed i alt omsat for 259 mio. dollars i løbet af dens åbningsweekend, svarende til 1,3 milliarder kroner.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/de-danske-anmeldere-om-new-moon-tandloes-teenromance#new]De danske anmeldere om “New Moon”: Tandløs teenromance[/url].[/i]