Pga. de nye Oscar-regler blev de første Oscar-statuetter allerede uddelt i weekenden. Der er tale om de æres-Oscars, der bl.a. gik til 84-årige Lauren Bacall, som debuterede overfor Humphrey Bogart i “To Have and Have Not” i 1944.

Det er muligt at se video fra uddelingen på [url=http://www.oscars.org/video/watch/ga_2009_12_huston_bacall.html]Oscars.org[/url].

Også instruktøren Roger Corman, der har stået bag film som “[url=/film/gys-i-blomsterbutikken]Gys i blomsterbutikken[/url]” og “[url=/film/de-vilde-engle]De vilde engle[/url]”, modtog en æres-Oscar.

Desuden modtog filmfotografen Gordon Willis, der bl.a. har været fotograf på de to første “The Godfather”-film, en æres-Oscar, og produceren John Calley fik overrakt Irving G. Thalberg Memorial Award.

De øvrige Oscar-statuetter uddeles ved det store show 7. marts i Kodak Theatre i Hollywood.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/oscar-vaerterne-annonceret-steve-martin-og-alec-baldwin]Oscar-værterne annonceret – Steve Martin og Alec Baldwin[/url].[/i]