Den overnaturlige gyser “[url=/film/paranormal-activity]Paranormal Activity[/url]”, der er blevet lavet for blot 15.000 dollars, kan snart kaldes en vaskeægte blockbuster, efter at den i weekenden vil passere en omsætning på 100 millioner dollars.

Filmen bliver dermed den mest omsættende thriller igennem de sidste 10 år med en R-rating – hvilket betyder, at den i USA er forbudt for unge under 17 år uden en voksen ledsager.

“Paranormal Activity” følger parret Katie og Micah, der lever lykkeligt i deres nye hjem, indtil en dag, hvor der begynder at ske mystiske ting – især om natten, når de sover. Katie, der som barn oplevede en række ubehagelige, overnaturlige hændelser, frygter, at disse ting er fulgt efter hende i det nye hus.

“Paranormal Activity” hjemsøger de danske biografer 4. december.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/ny-trailer-til-aarets-mest-hypede-gyser-paranormal-activity]Ny trailer til årets mest hypede gyser – “Paranormal Activity”[/url].[/i]