Patrick Dempsey, kendt fra “[url=/film/greys-hvide-verden-saeson-1]Greys hvide verden[/url]”, har fået en rolle i en endnu unavngiven kupkomedie, der skrives af Jon Lucas og Scott Moore (“[url=/film/toemmermaend-i-vegas]Tømmermænd i Vegas[/url]”) og instrueres af Paul McGuigan (“[url=/film/lucky-number-slevin]Lucky Number Slevin[/url]”).

Dempsey skal spille en mand, der bliver fanget i midten under to forskellige røverier af den samme bank, og som desperat prøver at beskytte en kvindelig bankansat, som han er hemmeligt forelsket i.

Optagelserne går i gang til april.

Patrick Dempsey var senest biografaktuel i den romantiske komedie “En ægte mand” fra sidste år.

[i][url=http://filmz.dk/artikler/interview-patrick-dempsey-og-michelle-monaghan]Læs også: Interview med Patrick Dempsey og Michelle Monaghan[/url].[/i]