Sylvester Stallone medvirker sammen med Arnold Schwarzenegger og Bruce Willis i en kort scene i “[url=/film/expendables-the]The Expendables[/url]”, og Stallone, som også har instrueret filmen, kan nu afsløre nye detaljer om den pågældende scene.

[i]Hvis man ikke ønsker at få scenen afsløret, bør man derfor stoppe med at læse nu.[/i]

Stallone fortæller, at den 5 minutter lange scene vil finde sted i starten af filmen og foregå i en kirke. Her har Willis’ karakter Mr. Church bedt Stallones figur Barney Ross om et møde for muligvis at hyre Ross til en farlig mission.

Church siger [i]”Der er én til, jeg vil tale med, før jeg hyrer dig,”[/i] hvorefter Schwarzeneggers unavngivne figur, Ross’ mangeårige rival, træder ind. Ross siger til Arnolds karakter, at han skulle have skudt ham for lang tid siden, og derefter fortsætter macho-snakken. Hvordan scenen slutter, fortæller Stallone ikke noget om.

“The Expendables” får premiere i danske biografer 8. august.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/nye-billeder-fra-actionfilmen-the-expendables]Nye billeder fra actionfilmen “The Expendables”[/url].[/i]