Paul Haggis, der skrev og instruede Oscar-vinderen “[url=/film/crash-2005]Crash[/url]” fra 2005, har efter 35 års medlemskab smækket med døren til den religiøse bevægelse Scientology, der også tæller Hollywood-kendisser som Tom Cruise, John Travolta og Kirstie Alley. Det skriver Politiken.dk.
Bruddet kommer efter, at en lokal afdeling af Scientology i San Diego har støttet et lovforslag, der vil forbyde homoseksuelle i at gifte sig.
Haggis har i den forbindelse skrevet et brev til talsmanden for Scientology i USA, Tommy Davis. Her skriver Haggis samtidig, at han er ckokereret over, at Davis i medierne har påstået, at Scientology ikke kræver, at deres medlemmer tager afstand fra personer, der forlader bevægelsen.
Haggis’ egen kone lagde sine forældre på is, efter at forældrene forlod Scientology – ifølge Haggis på opfordring fra personer i kirken.
Paul Haggis var senest biografaktuel som instruktør med “[url=/film/in-the-valley-of-elah]In the Valley of Elah[/url]”, som Tommy Lee Jones blev Oscar-nomineret for.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/trey-parker-og-matt-stone-i-krig-med-scientology]Trey Parker og Matt Stone i krig med Scientology[/url].[/i]
