“[url=/film/sandheden-om-maend]Sandheden om mænd[/url]” er titlen på en ny dansk film, som har Nikolaj Arcel bag kameraet og Thure Lindhardt i hovedrollen.
Lindhardt spiller Mads, der står på tærsklen til for alvor at blive voksen. Han har en dejlig kæreste, et skønt hus, et godt job, og børnene lurer lige om hjørnet. Men da han finder et gammelt brev, han skrev til sig selv som 17-årig, begynder han pludselig at tvivle på alting.
Hvad blev der af den eventyrlige ungdom? Fik han udlevet alle sine drømme? Har han nogensinde været rigtig lykkelig?
Det er spørgsmål, der kickstarter en hæsblæsende rutchetur i Mads’ tilværelse. Foran ham står nu en perlerække af kiksede dates, break-ups, uheldige beslutninger og en panisk jagt efter meningen med livet.
På rollelisten finder man også Tuva Novotny, Rosalinde Mynster, Signe Egholm Olsen og Henning Valin.
“Sandheden om mænd”, der i dag starter optagelser, forventes at få premiere i efteråret 2010.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-den-danske-broderskab-med-thure-lindhardt]Trailer til den danske “Broderskab” med Thure Lindhardt[/url].[/i]
