Joseph Wiseman, der spillede den første James Bond-skurk på film, døde mandag i sit hjem på Manhattan. Han blev 91 år.

I “Dr. No” fra 1962, der udkom på dansk under titlen “[url=/film/mission-drab]Mission drab[/url]”, spillede Wiseman den ondskabsfulde videnskabsmand Dr. Julius No overfor bl.a. Sean Connery og Ursula Andress.

Wiseman blev født i Montreal i Canada i 1918 og flyttede som barn med sin familie til USA, hvor han fik succes som skuespiller på Broadway.

Udover en lang række teaterstykker medvirkede han også i film som “Detective Story” (1951) og “Viva Zapata!” (1952) samt i en række gæsteroller i tv-serier som “[url=/film/i-lovens-navn-tv]Law & Order[/url]”, “[url=/film/streets-of-san-francisco-the-saeson-2-vol-2]San Franciscos gader[/url]” og “[url=/film/untouchables-the-saeson-1-vol-2]The Untouchables[/url]”. Sidst i 80’erne havde han en større rolle i krimiserien “Crime Story” som gangsteroverhovedet Manny Weisbord.

Joseph Wiseman efterlader sig datteren Martha og søsteren Ruth.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/mission-drab/dvd]Læs Filmz’ anmeldelse af “Mission drab”.[/url][/i]