Sidste år var det især “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]”, der [url=http://filmz.dk/the-dark-knight-hiver-12-scream-awards-hjem]sad tungt på[/url] den årlige Scream Awards, og i år stod uddelingen i vampyrernes tegn.
Scream Awards, der belønner det bedste inden for fantasy, sci-fi, tegneserier og horror, blev i høj grad domineret af “[url=/film/twilight-2008]Twilight[/url]” og tv-serien “[url=/film/true-blood-tv]True Blood[/url]”.
“Twilight” hev priser hjem for bedste fantasy-film, fantasy-skuespillerinde (Kristen Stewart), fantasy-skuespiller (Robert Pattinson) og mandlige gennembrudspræstation (Taylor Lautner).
“True Blood” fik priser for bedste tv-show, horror-skuespillerinde (Anna Paquin), horror-skuespiller (Stephen Moyer) og skurkerolle (Alexander Skarsgård).
Også “[url=/film/transformers-de-faldnes-haevn]Transformers: De faldnes hævn[/url]” vandt i et par kategorier – deriblandt Megan Fox for bedste sci-fi-skuespillerinde og Isabel Lucas for kvindelige gennembrudspræstation.
“[url=/film/star-trek]Star Trek[/url]” løb med hovedprisen, The Ultimate Scream, og fik også priser for bedste sci-fi-film, sci-fi-skuespiller (Zachary Quinto) og instruktør.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/den-danske-skuespiller-allan-hyde-i-true-blood]Den danske skuespiller Allan Hyde i “True Blood”[/url].[/i]
