En ny trailer er kommet online til årets mest hypede gyser, “[url=/film/paranormal-activity]Paranormal Activity[/url]”, der af BloodyDisgusting.com er blevet kaldt “en af de mest uhyggelige film nogensinde”.

Den nye trailer kan ses [url=http://filmz.dk/film/paranormal-activity/trailers/20093]her[/url].

“Paranormal Activity” følger parret Katie og Micah, der lever lykkeligt i deres nye hjem, indtil en dag, hvor der begynder at ske mystiske ting – især om natten, når de sover. Katie, der som barn oplevede en række ubehagelige, overnaturlige hændelser, frygter, at disse ting er fulgt efter hende i det nye hus.

Katie og Micah sætter et videokamera op for at finde ud af, præcis hvad der foregår, når natten falder på, og filmen skildrer hændelserne i løbet af to grufulde måneder i 2006.

“Paranormal Activity” hjemsøger de danske biografer 4. december.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/paranormal-activity-saetter-boxoffice-rekord]”Paranormal Activity” sætter boxoffice-rekord[/url].[/i]