Den Oscar-vindende skuespiller Al Pacino har afsløret, at han som ung skuespiller så sig nødsaget til at sælge sin krop, for at drømmen om at blive skuespiller skulle gå i opfyldelse.

Tilbage i 1960’erne droppede unge Al Pacino ud af skolen for at blive skuespiller. Han flyttede til sin families hjemsted Sicilien i Italien, men så sig her nødsaget til at ty til prostitution for at få tag over hovedet:

[i]”Som 20-årig boede jeg i Sicilien ved at sælge det eneste gode, jeg havde – min krop,”[/i] siger han. [i]”En ældre kvinde byttede mad og husly for sex. Jeg vågnede hver morgen uden rigtig at bryde mig om mig selv.”[/i]

Al Pacino har igennem sin over 40 år lange karriere været nomineret til otte Oscars, hvoraf han vandt i 1993 for bedste mandlige hovedrolle for filmen “[url=/film/en-duft-af-kvinde]En duft af kvinde[/url]” (1992).
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/sarandon-og-goodman-overfor-pacino-i-jack-kevorkian-film]Sarandon og Goodman overfor Pacino i Jack Kevorkian-film[/url].[/i]