Skuespillerinden Eliza Dushku har udtalt, at en filmversion af “WET” – udviklerhuset Bethesdas actionspil, hvortil hun lagde stemme til hovedpersonen Rubi Malone, er en mulighed.
[i]”Dette videospil, ‘WET’, som jeg lige lavede, det har sådan en arbejderklasse-Lara Croft-ting kørende, og hun er ret kick ass. Hun rejser Jorden rundt, hun er i Hong Kong, og hun er i Storbritannien, og hun er en lejesoldat, og hun har to samuraisværd. Hun er ret arrig. Så det er noget, som måske kan blive lavet om til en live-action-Dushku-film,”[/i] udtaler hun.
“WET”, der udkom i midten af september til PlayStation 3 og Xbox 360, er et akrobatisk actionspil involverende både skydevåben og sværdkampe. I spillet følger man Rubi Malone, en kvindelig lejesoldat, som bliver hyret til at finde en rigmandssøn, hvilket skaber nogle store problemer.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/promo-billeder-fra-dollhouse-med-letpaaklaedt-eliza-dushku]Promo-billeder fra “Dollhouse” med letpåklædt Eliza Dushku[/url].[/i]
