Da det blev offentliggjort, at Arnold Schwarzenegger ville medvirke i en cameo i Sylvester Stallones actionfilm “[url=/film/expendables-the]The Expendables[/url]”, beskrev The Governator selv sin rolle som et møde på gaden mellem ham og Stallone, hvor der så ville blive mumlet lidt, hvorefter de ville gå hver til sit.
Den beskrivelse var fans af filmen ikke tilfredse med, så Stallone er blevet spurgt lidt nærmere ind til Schwarzeneggers rolle.
[i]”Arnold spiller en lejesoldat, som prøver på at stjæle min karakters job. Der er en sjov scene, hvori vi viser vores rivalisering, ligesom i vores karrierer,”[/i] udtaler Stallone.
“The Expendables” deler tæsk ud og sprænger ting i luften, når filmen får premiere i danske biografer i 2010.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/nye-billeder-fra-actionfilmen-the-expendables]Nye billeder fra actionfilmen “The Expendables”[/url].[/i]
