Manga Entertainment har udsendt et promo-klip fra Production I.G.’s “[url=/film/ghost-in-the-shell]Ghost in the Shell 2.0[/url]”, den nyresteaurerede, opdaterede udgave af det animerede scifi-epos fra 1995, der udsendes på Blu-ray på det europæiske marked i denne måned.
Klippet, der viser et kig på den nye CG-opdaterede version af den berømte skyskraberudspringsscene, kan ses hos [url=http://blog.affenheimtheater.de/2009/10/02/ghost-in-the-shell-2-0-preview-clip/]AffenheimTheater[/url].
Den nye udgave af Mamoru Oshiis hyldede “Ghost in the Shell” byder foruden nye visuelle effekter og computeranimerede scener på et nyt lydspor og et genindspillet soundtrack i 6.1.
“Ghost in the Shell” udspiller sig i en nær fremtid, hvor Motoko Kusanagi, en kvindelig cyborg-agent, og hendes makker kommer på sporet af en mystisk og magtfuld hacker, der kan tiltvinge sig adgang til sine ofres hjerner.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/dreamworks-laver-live-action-ghost-in-the-shell]DreamWorks laver live-action “Ghost in the Shell”[/url].[/i]
