Skuespilleren Randy Quaid, der har medvirket i film som “[url=/film/independence-day]Independence Day[/url]”, “[url=/film/kingpin]Kingpin[/url]” og “[url=/film/brokeback-mountain]Brokeback Mountain[/url]”, sidder lige nu i spjældet i Presidio County i Texas, efter at han og hustruen Evi blev arresteret torsdag.

Parret havde været efterlyst af politiet, efter at de angiveligt havde løbet fra en hotelregning i Santa Barbara på 10.000 dollars.

De risikerer nu at blive sigtet for indbrud, bedrageri og sammensværgelse.

56-årige Randy Quaid, der også har været Oscar-nomineret i 1973 for Jack Nicholson-komedien “The Last Detail”, var senest biografaktuel herhjemme i Milos Formans “[url=/film/goya-s-ghosts]Goya’s Ghosts[/url]” og kan også ses i filmen “[url=/film/real-time]Real Time[/url]”, der udkom på dvd tidligere på ugen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/randy-quaid-underbetalt-paa-brokeback-mountain]Randy Quaid underbetalt på “Brokeback Mountain”[/url].[/i]