Det blev den israelske krigsfilm “[url=/film/lebanon]Lebanon[/url]”, der lørdag løb med hovedprisen Den Gyldne Løve på filmfestivalen i Venedig.
Filmen af Samuel Maoz er næsten udelukkende optaget inden i en tank og er en selvbiografisk fortælling om Maoz’ frygtelige og klaustrofobiske oplevelser som ung israelsk værnepligtig i den første Libanon-krig i 1982.
Todd Solondz’ sorte komedie “Life During Wartime” modtog prisen for bedste manuskript, mens iranske Shirin Neshat vandt en Sølv Løve for “Women Without Men”, som omhandler fire kvinder under kuppet i Iran i 1953.
Britiske Colin Firth fik prisen for bedste mandlige skuespiller for rollen som homoseksuel professor i “[url=/film/single-man-a]A Single Man[/url]”, mens russiske Ksenia Rappoport modtog prisen for bedste kvindelige skuespiller for den italienske film “La Doppia Ora.”
